Bestyrelsesarbejde
”Normal sund fornuft er ikke særlig normalt!” – sagt af Voltaire
 |
Verden omkring os er i konstant forandring, og det stiller store krav til såvel virksomhedens ledelse som bestyrelse. Store virksomheder har normalt helt styr på, hvilke kompetencer der er nødvendige i den øverste ledelse for, at virksomheden kan følge med og skabe såvel udvikling som vækst – både regionalt, landsdækkende og globalt.
Situationen er en ganske anden for mange små og mellemstore virksomheder (SMV). Her ser man gang på gang erhvervspressen komme med overskrifter i medierne som bl.a. ”Amatør-bestyrelser spænder ben for vækst” eller, ”Der er brug for eksterne folk i bestyrelsen”, etc.
Derfor er det nu tid til at gøre op med de såkaldte ’tantebestyrelser’ og skifte spor, så vi kan møde andre overskrifter f.eks.: ”Virksomhedens fremdrift og succes er skabt af en ’ud af boksen’ tænkende og professionel ledelse – ikke mindst, at bestyrelsen er den bedst mulige. En anden overskrift kunne være: ”Vi fik en bestyrelse med kompetencer inden for salg og markedsføring?” eller, ”Vi blev udfordret til at gøre det endnu bedre?”
Som bestyrelsesmedlem eller sparringspartner for bestyrelser er det min vision at gøre en væsentlig forskel. Jeg kalder det meget enkelt: ”Bestyrelsen i arbejdstøjet”, hvilket dækker over, at jeg på en enkel og jordnær måde er med til at skabe merværdi for virksomheden. Min holdning er også, at det skal være en samarbejdsproces, der er udfordrende både for virksomheden og mig selv. Derfor arbejder jeg også med en løbende proces og i en struktur og metode, som jeg hen over tid har opbygget og gennemprøvet. Arbejdsredskabet hedder: ’Værktøjskasse for virksomhedsledelsen i SMV – bestyrelse og direktion’.
Min erfaring og holdning er, at virksomhedens resultater skabes gennem dialog og samspil mellem mennesker – hele vejen rundt.
Jeg har flere års bestyrelseserfaring fra SMV, bl.a. Venzo A/S, Vallø Golf Center A/S, Installers A/S, NKnet, Peter Meyer A/S, Falk Tag & Facade A/S, m.fl.
Er du alene om de store beslutninger? Så er du velkommen til at kontakte mig via e-mail mogens@consulteam.dk eller via mobil 2123 9020, for en diskret og fortrolig samtale om dine udfordringer og muligheder? | |
 |
Jeg tilbyder | - Et professionelt med- og modspil
- Adgang til vigtig og opdateret viden
- Adgang til et stort netværk af forskellige ressourcepersoner
- Mere end 30 års ledelseserfaring
- Ledelseskompetencer, du kan bruge i hverdagen
- En lang række ledelsesværktøjer
- Et professionelt ’bagland’ via mit netværk som medlem af ASNET – www.asnet.dk
|